I hele Grønland blev der den 26. januar afholdt kulturnat, hvor mange forretninger holdt åbent, og institutioner og foreninger havde åbent hus, så man kunne komme og få en snak.
Natteravnene i Nuuk deltog for første gang i kulturnatten med en infostand, hvor Tania Vodstrup, Bodil Karlshøj Poulsen og Niels Nielsen var i kulturhuset Katuaq.
"Vi fik talt med mange voksne og børn og fik 2 nye Natteravne, så det var en dejlig dag" fortæller Bodil.
"Børnene spurgte om vi havde bolscher med, fortæller Tania, men dem gemmer vi til vores vandretur i Nuuk og Nuussuaq"
"En Natteravn fra Roskilde som var på ferie i Grønland, var overrasket over at finde Natteravnene så højt mod nord og det er dejligt, at møde andre Natteravne" fortæller Niels.
En rigtig god kulturnat, som Natteravnen i Nuuk helt sikkert også deltager på til næste år.